Det må gerne være rart at gå til samtaler

-Det er som at gå hjemmefra og komme hjem
Ung i Helsingung ¨

Helsingung ligger på Gl. Banegårdsvej 29. En sidevej til Kongevejen i et lille hvidt hus. Her kommer unge under 25 år og deres forældre.

Når man kommer ind ad døren i Helsingunghuset, går man hen ad gangen og finder den medarbejder, man skal tale med i vores lille kontor. Bagefter kan man gå op ad trappen. Her finder man vores rummelige køkken, hvor man kan få en espresso eller latte fra vores espressomaskine eller lidt juice eller cacao fra køleskabet. Drikkevarerne tager man med i bedstefarrummet, hvor der er dybe lænestole, tapet på væggene og gamle bøger. Eller måske i stuen, hvor der er sofa med plads til flere, eller rummet med skovtapet, bløde stole og en buddha. Samtalerne foregår i et disse rum med Helsingungs medarbejdere. Vi har forsøgt at indrette huset, så det er hyggeligt. Fordi det gerne må være rart at gå til samtaler. Rammerne betyder noget, fordi det gør en forskel, hvordan man føler sig modtaget. Mange unge har tidligere oplevet sig stigmatiseret. Vi gør, hvad vi kan for at bidrage til et ikke-stigmatiserende miljø.

At møde de unge hvor de er…

-Jeg havde aldrig fundet jer, hvis ikke I lige havde været på skolen den dag.
Ung i Helsingung

Vi gør meget for at møde de unge, hvor de er, både når det glæder hvad vi skal hjælpe med, men også helt konkret i forhold til hvor og hvordan vi kan mødes. Vi gør hvad vi kan for, at rammerne er hyggelige og indbydende i huset, men vi ved også, at ikke alle unge hører om os eller har lyst til at bevæge sig ned i vores hus. I stedet for at prøve at få de unge til at passe ind i rammerne, tager vi gerne ud for at møde dem, og arbejder også meget med, at de som er tæt på de unge, skal være godt klædt på til at fortsætte med det. Vi tager ud på møder, på hjemmebesøg og vi giver også gerne sparring og supervision til professionelle, der har kontakt med unge med rusmiddelproblemer 

Seneste nyhed

Bliv ringet op

Del